Om
Kyokushin-kataen
Ordet kata betyder egentligt form
eller metode. En kata er en serie af parader, spark og slag fra
en eller flere stillinger, indeholdende forlæns, baglæns og
sidelæns bevægelser.
Antallet af bevægelser og deres rækkefølge skal følges nøje.
Balancen mellem angrebs- og forsvarsteknikker, stillingen,
retningen og det glidende i bevægelserne, har alt sammen til
formål at giver hver kata sin særegne karakter.
Gennem træningen af kata læres de traditionelle teknikker som
bruges i kamp. Balance, koordination, vejrtrækning og
koncentration udvikles ligeledes. Udført korrekt er kata en
fremragende fysisk øvelse og en meget effektiv form for total
træning af tanke og krop.
Kata udtrykker ideen om ren ma eller "evig finpudsning" - med
flittig træning bliver kataens bevægelser yderligere raffinerede
og perfekte. Den nødvendige opmærksomhed på detaljen fremmer
selvdisciplinen.
Gennem koncentration, vedholdenhed og træning opnås et højere
niveau, hvor kataen er så rodfæstet i underbevidstheden, at
ingen bevidst opmærksomhed på bevægelserne er påkrævet. Dette er
hvad Zen-mestrene kalder
mushin eller "ingen tanke". Den bevidste, rationelt
tænkte træning bliver overhovedet ikke brugt. Hvad der engang
lærtes udenad, udføres nu spontant.
Træningen af traditionel kata er også en måde for karateka'en at
vise respekt til Kyokushin Karates oprindelse og historie, og
til kampsport generelt.
Oprindelse
Kyokushin Kata kategoriseres ofte som
"Nordlige Kata" eller "Sydlige Kata", baseret på deres
oprindelse og udvikling.
De Nordlige Kata er magen til de kata, man ser hos Shotokan
Karate, idet de blev udviklet under Mas Oyamas træning med
Gichin Funakoshi. Master Funakoshi hentede oprindeligt disse
kata fra Kinesisk Kempo og Shorin Ryu, karatestilen fra
Okinawa som er baseret på Kinesisk Shaolin (f.eks. "Shorin")
Kempo. Disse kata bruger lange, kraftfulde stillinger og
stærke parader og stød. De Nordlige Kata er: Taikyoku Sono
Ichi, Ni, San (1-3) Pinan Sono Ichi, Ni, San, Yon Go (1-5)
Yansu Tsuki No Sushiho Kanku De Sydlige Kata blev udviklet
fra Mas Oyamas studier af Okinawa karatestilarten, Goju Ryu,
ledet af So Nei Chu. Bevægelserne i disse kata er mere
cirkulære og "dramatiske" end i De Nordlige Kata. De Sydlige
Kata er: Sanchin, Gekisai Dai og Sho, Tensho, Saiha,
Seienchin, Gayru og Seipai.
|