Tre- og ethundredemandskampene

Sosai Oyamas trehundredemandskamp

Kort tid efter at Mas Oyama var vendt tilbage fra sit ophold i bjergene besluttede han sig for at afprøve sine evner. Han udvalgte de stærkeste elever i dojoen og bad dem kæmpe mod ham, én ad gangen. Når alle havde kæmpet mod ham skulle de starte forfra indtil trehundrede kampe var blevet udkæmpet. Oyama overvandt dem alle og selvom han pådrog sig meget alvorlige skader undervejs vaklede han ikke på noget tidspunkt i sin beslutsomhed. Hver elev skulle møde ham omkring fire gange i løbet af tre dage, selvom nogen ikke klarede sig længere end den første dag takket være Oyamas kraftfulde udfald. Ifølge historien var han endda villig til at fortsætte en fjerde dag, men ingen andre delte hans entusiasme!


Ethundredemandskampene

Med trehundremandskampene havde Mas Oyama lagt linjen og han indførte krav om, at alle skulle igennem ethundredemandskampene for at opnå fjerde eller femte dan. Han fandt dog snart ud af, at de var de færreste havde den nødvendige psykiske styrke, selvom de fysiske krav var opnåelige for de fleste. Den ukuelige vilje, modet og målretningen var svær at finde hos de fleste af eleverne. Det blev derfor en frivillig øvelse for de få der var af den rette støbning.
I begyndelsen kunne kampene forløbe over to dage, men efter 1967 besluttede Mas Oyama at de skulle gennemføres på kun én dag. Der blev også opstillet en række kriterier for at have bestået prøven; mindst halvdelen af kampene skulle vindes og i tilfælde af knock-out måtte udøveren højst være ukampdygtig i fem sekunder.

I bl.a. Storbritannien i Hanshi Steve Arneils regi, kan enhver vælge at gennemføre sådanne massekampe efter eget ønske (f.eks. 10, 20, 30 osv.) og få et certifikat for bedriften. Initiativet er opstået i erkendelse af at selvom ikke alle kan gennemføre det ultimative Kyokushin-mål på 100 kampe, er den enkeltes personlige målsætning en lige så vigtig faktor. Ti knock down-kampe lige efter hinanden kan hurtigt løbe op på en halv times intensiv kamp.


Hvem har gennemført en ethundredemandskamp?

Udover Mas Oyamas usædvanlige tre dages kamp har en række andre udøvere forsøgt sig med ethundredemandskampe, der er dog tale om et fåtal. Den nedenstående liste indeholder navnene på de personer som har gennemført under Sosai. Enkelte er grundlæggere af egne retninger, som dog alle trækker kraftigt på Kyokushin-stilen.
Steve Arneil (1965)

Tadashi Nakamura (1965)

Shigeru Oyama (1966)

Loek Hollander (1967)

John Jarvis (1967)

Howard Collins (1972)
Den første der gennemførte hundrede kampe på en enkelt dag.

Miyuki Miura (1972)

Akiyoshi Matsui (1986)

Ademir de Costa (1987)

Kenji Sanpei (marts 1990)

Akira Masuda (marts 1991)


Kilde: HUF - Extreme Martial Arts Centre (http://www.geocities.com/irek65/karate.html)
Oversat af webmaster